Ka du li' at være kreativ i køkkenet og elsker du lækre naturoplevelser?
KOM MED PÅ ET KULINARISK VANDRE-TREAT!
Vi sanker, samler, smager og kreerer grønne måltider under kyndig vejledning af de kulinariske eksperter fra Gaardens madkulturhus i det lækreste madværksted på toppen af Gudhjem.
Vi vandrer i det smukke klippeterræn, bader i Østersøen, varmer os i saunaen og på de hjemmelavede drinks.
Forkælelse, afslapning og nye oplevelser.
4-dage fyldt med god smag og godt selskab!
Turen inkluderer
.
Prisen er 5900,- pr person i delt dobbeltværelse
Max 14 deltagere efter først til mølle.
Tilmeldingen er bindende, når depositum på
1.600 kr. er betalt.
Send en mail, hvis du vil med!
Se mere om
tilmelding og betalingsbetingelser her
Indkvartering er fra kl. 15 torsdag eftermiddag.
Vi holder til i et gammelt byhus i hjertet af Gudhjem, se mere i afsnittet om.
Turen ledes af Naturvejleder Thomas Guldbæk.
Thomas er formidlingschef og naturvejleder på gaarden. Han er ekspert i urter og vild mad. Han har arbejdet som konsulent og urtesamler for nogle af landets bedste restauranter og fødevareproducenter bla. Jacobsen Bryggeri, Noma,
Sol over Gudhjem, Kadeau, Copenhagen Distillery og mange andre.
Derudover har han 27 års erfaring som formidler, samt skribent for magasiner og bøger; bla. Gastro, Mad & Mennesker, Mad & regionalitet/Dansk madhistorie.
Thomas er en alletiders fyr, så glæd jer til hans selskab!
Torsdag 21. sep
15.00: Velkommen - Indkvartering og tid til at gå en tur i smukke Gudhjem på egen hånd
18:30: Aftensmad
20:00: Solnedgangsdrink ved Norresân Havn for enden ad vejen
Fredag 22.sep
08.00: Morgenbadning og morgenmad
10.00: Urte-tur:
Vi sanker, samler og smager på naturen langs Gudhjems kyst. Vi spiser frokost på klipperne - "Sol over Gudhjem" - krydret med alt det vi finder og fremstiller undervejs.
14.00: Cocktail-workshop:
Vi laver nynordiske cocktails. Her får du tips, tricks og inspiration til, hvordan du laver dit helt eget personlige touch på dine cocktails. Brug f.eks. bær, urter eller havens frugter til at lave dine egne sirupper og garnish til at sætte fut på dine drinks!
19.00: Aftensmad
Aftenhygge - og måske en aftenbadetur fra klipperne
Lørdag 23.sep
07.30: Morgenbadning og morgenmad
09.00: Vandretur på Nordbornholm:
Fra Vang Granitbrud forbi Hammerhus, Hammer Havn og Opalsøen til Sandvig - en
krævende fantastisk smuk tur. ca 10 km
Badning, sauna og afslapning i Sandvig
16.00-22.00: Grønt madkursus på "Gaarden" i Gudhjem:
Vi byder på en snack og velkomstdrink med fortælling om gaarden.
I kommer i hænderne på madkulturhusets formidlere og skal hjælpe til med tilberedningen af jeres middag. Det bliver en hilsen til gamle teknikker og lokale råvarer, sat sammen i en nutidig kontekst. Vi udfordrer jer på køkkenteknikkerne .
I skal tilberede jeres mad i køkkenet og ved grillerne. Måske skal der varmrøges lidt svampe eller grilles grøntsager udenfor – mens andre nørder med bagværk og is inde i køkkenet.
Søndag 24.sep
08.00: Morgenbadning og morgenmad
09.30: Vandretur - Helligdomsklipperne:
Turen starter ved vandfaldet i Døndalen, til Bornholms Kunstmuseum, klippehulerne ved Helligdomsklipperne og langs kysten retur til Gudhjem. Ca 8 km
12.30: Frokost i Gudhjem
13.30: Farvel og tak for denne gang.
14.30: Færge fra Rønne til Ystad
Kom og vær med!
Kh Thomas og Trine
Man sørger selv for transport til og fra Gudhjem.
Vi anbefaler færgeafgangen 12.30 Ystad-Rønneellers fly (DAT).
Kombardobussen og Bornholmerbussen kører fra Hovedbanegården.
Fra Rønne Havn er der en direkte busforbindelse til Gudhjem (Rød linie 3 og gul linie 1)
Programmet søndag passer med færgeafgangen
kl 14.30 fra Rønne, så er man i København ca. 17.30
Vi laver en lukket fb-gruppe, hvor evt. samkørsel kan aftales.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
cvr nr 42615781